Om Os

VELKOMMEN
TIL
EJENDOMSMÆGLERFIRMAET PIA CADOVIUS
Hvem vil ikke gerne have muligheden: "FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER"?
 
Derfor ønsker flere og flere sælgere og købere at handle fast ejendom gennem den frie og uafhængige ejendomsmægler.
Hvem må kalde sig frie og uafhængige ejendomsmæglere?
KUN de ejendomsmæglere, der har fravalgt at "gifte sig" eller "forlove sig" med andre aktører på markedet - det kunne f.eks. være realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.m. - må kalde sig frie og uafhængige ejendomsmæglere. Det siger loven!
Den frie og uafhængige ejendomsmægler har således valgt at være åben over for alle de muligheder, der nu engang findes.
 
For den frie og uafhængige ejendomsmægler har det således ingen økonomisk betydning, hvilken "samarbejdspartner" (f.eks. realkreditinstitut, pengeinstitut, forsikringsselskab m.m.), De måtte ønske at benytte.
Der går - bogstavelig talt - ikke noget fra den frie og uafhængige ejendomsmægler.
Ejendomsmæglerfirmaet Pia Cadovius åbnede dørene den 19. oktober 1995.
Støt og roligt har vi "bidt os fast" som Deres frie og uafhængige lokale ejendomsmæglerfirma.
Vi har rigtig mange glade og tilfredse købere og sælgere - ikke mange ejendomsmæglere kan "prale" af at have solgt 4 forskellige ejendomme - en efter en - indenfor den samme familie og indenfor et år! Det kan vi!
Vi gør alt, hvad vi kan, for at en ejendomshandel bliver en positiv oplevelse for alle parter. Og vi går "hånd i hånd" med vore kunder, indtil en sag er endeligt afsluttet.
 
En ejendomshandel er meget andet og mere end blot køb/salg. Ofte ligger der en "historie" bag. Derfor er opbygningen af tillid og tryghed en meget vigtig del af vores dagligdag.
Det er altafgørende for mennesker at føle tillid - ellers kommer eventuelle "problemer" (det kunne f.eks. være økonomiske) ikke frem i lyset, og så kan ejendomsmægleren ikke give den optimale hjælp. Vi har faktisk været med til at hjælpe flere familier "tørskoet i land" - den glæde, der efterfølgende møder os, overstiger langt den hårde "kamp" for at nå resultaterne.
 
Vi er naturligvis medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) - og det er Deres garanti for, at der stilles de samme strenge krav til os om bl.a. ansvarsforsikring, garanti for deponerede midler og obligatorisk efteruddannelse, som stilles overfor alle andre medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening. Det er nemlig via medlemsskabet af Dansk Ejendomsmæglerforening - og ikke et eventuelt tilhørsforhold til f.eks. realkreditinstitut, pengeinstitut, forsikringsselskab m.m. -, at Deres rettigheder i relation til ejendomsmægleren sikres.
Vil De som forbruger klage over en ejendomsmægler, kan dette ske til
Klagenævnet for Ejendomsformidling
Islands Brygge 43, 2300 København S
tlf. 70 25 36 66
www.ejendomsmaeglernaevnet.dk
Vi vil gerne præsentere os:
Palle Breuning, salgschef, ejendomsmægler, MDE - ansat i Ejendomsmæglerfirmaet Pia Cadovius siden starten i 1995.
Pia Cadovius, indehaver, ejendomsmægler, MDE.
 
Herudover kan De møde vores dygtige og venlige kollega:
Charlotte Bendtsen, der har mange års erfaring fra ejendomsmæglerbranchen.
Vi vil ikke bruge en masse energi på at fortælle, hvor gode resultater, vi opnår. Det er meget bedre, når vore tilfredse kunder anbefaler os til andre. Så er der en helt anden vægt bag ordene!
VI ØNSKER IKKE AT BLIVE DE STØRSTE,
MEN VI VIL FORFÆRDELIG GERNE
VÆRE DE BEDSTE!
TAK FOR BESØGET - DE ER ALTID
VELKOMMEN!


lynsøg
kontakt
Gammel Køge Landevej 310
2650 Hvidovre
 
Telefon:
+45
 36787890
Fax.:
+45
 36787896
CVR nummer:
18753081
 
 
Åbningstider:
Søndag
10.00-15.00
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
10.00-17.00