Portlandsvej 40, 1., 2300 København S

FLOT VILLALEJL PÅ 1. SAL PÅ 73 M2 (BBR) + STOR KÆLDER OG 2. SAL - MED EGEN HAVE!

En flot og meget spændende villalejlighed på 1. sal på 73 m2 (BBR) + dejlig kælder og skøn 2. sal med disponible rum, beliggende centralt på Amager, tæt på skole, indkøb, offentlige transportmuligheder m.m.

Her har I muligheden for at erhverve en bid af denne smukke klassiske villaejendom fra 1927 som er opdelt i 2 villlalejligheder.
I kommer til at nyde den ideelle anpart beliggende på 1. sal, med et stort tilhørende kælderareal samt en 2. sal med disponible rum. Fra kælderetagen kan I frit bevæge Jer ud på Jeres "private" have, med masser af plads til et skønt udeliv.

Allerede fra ankomst til ejendommen er det svært ikke at blive imponeret over den flotte herskabelige ejendom fra 1927 med hvidpudsede facader og sprossede vinduer. Det er nemt at se, at der er blevet passet godt på boligen igennem årene og i dag fremstår ejendommen med skiftet tag og vinduer. Flot stakit omkranser ejendommen.

Tag trappen op i den flotte entré som deles med den anden ideelle anpart. Gå op ad den svungne trappe til et mindre repos med plads til overtøj m.m. og herefter kommer I ind i boligen.

Boligen indeholder:
Fordelingsentré hvor sælger har fået fået en flot anordning med lyset der giver et moderne, men alligevel et stilrent islæt, som går igennem hele boligen. Pænt gæstetoilet. Stort soveværelse. For enden af gangen bliver I ført ind i boligens hjerte. Det er her livet og hverdagen leves. Rummet er i L-form, så der er en naturlig spiseafdeling og sofaafdeling hvor det er nemt at forestille sig de mange hyggestunder med hele familien og gode venner, der kan afholdes her.

For enden ligger køkkenet, som er holdt i lyse farver og som komplementerer resten af rummet. Boligen emmer af dejlig atmosfære som understreges af det overdådige lysindfald, som ejendommen nænsomt gennemstrømmes af, via de mange vinduer, der også giver et dejligt kig udover hustagene. Der er masser af opbevaringsplads i form af den geniale løsning med skab ud til skunk, således at opbevaring ikke bliver noget problem. Fra stueafdelingen er der pæn trappe op til 2. sal som byder på flere disponible rum. Også her strømmer solen ind af veluxvinduerne.

Kælderetage:
Egen ind- og udgang til haven og terrassen. Stort pænt badeværelse med brus. Stort disponibelt rum. Også her strømmer lyset ind af de mange vinduer der ligger over niveau.

Drømmer I om en flot og spændende bolig med masser sjæl og god atmosfære og ønsker I Jeres egen have, så kunne denne bolig måske være noget for Jer. Denne ejendom skal opleves - kom selv og se!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.